US Trends

hvad er keto

Keto (ketogen kost) er en måde at spise på, hvor du skærer kraftigt ned på kulhydrater og i stedet spiser meget fedt og moderat protein, så kroppen skifter over til at brænde fedt som primær energi (ketose).

Helt kort: Hvad er keto?

  • Keto = meget fedt, moderat protein, meget få kulhydrater.
  • Typisk mål: vægttab, mere stabil energi, evt. hjælp til visse sygdomme under lægetilsyn.
  • Kroppen går i “ketose”, hvor den laver ketonstoffer af fedt, som bruges som brændstof i stedet for sukker.

Et typisk keto-indtag er ca. 70–80% af kalorierne fra fedt, 10–20% fra protein og 5–10% fra kulhydrater. Det betyder ofte kun omkring 20–50 g kulhydrat om dagen.

Hvordan fungerer keto i kroppen?

Normalt bruger kroppen kulhydrater (glukose) som primær energi.

Når du på keto næsten ikke får kulhydrater, sker der:

  1. Glykogenlagre (sukkerdepoter) i lever og muskler tømmes.
  1. Kroppen begynder at forbrænde fedt og omdanner noget af det til ketoner i leveren.
  1. Hjernen og musklerne lærer at bruge ketoner og fedt som hoved-brændstof.

Denne tilstand kaldes ketose og er det, man typisk forsøger at opnå på en keto-diæt.

Hvad spiser man (og undgår) på keto?

Typiske “ja tak”-fødevarer

  • Kød, fjerkræ, fisk og skaldyr.
  • Æg.
  • Fedtrige mejeriprodukter (ost, fløde, smør) hvis du tåler det.
  • Naturlige fedtstoffer: olivenolie, smør, kokosolie, avokado, nødder.
  • Grøntsager med lavt kulhydratindhold: især over-jorden-grønt som salat, spinat, broccoli, blomkål, kål.

Typiske “bedre at undgå” på keto

  • Sukker og søde sager (slik, kager, sodavand, juice).
  • Brød, pasta, ris, kartofler, morgenmadsprodukter.
  • De fleste frugter (undtagen små mængder bær).
  • Mange færdigvarer med skjult sukker/stivelse.

En dansk begynderguide beskriver det enkelt som: meget fedt, moderat protein, lavt kulhydrat – med konkrete lister over, hvad du “må” spise og hvor meget.

Mulige fordele – og hvad forskningen siger

Mulige fordele

  • Vægttab: Mange taber sig, især i starten, fordi kroppen bruger fedt som energi og glykogendepoter tømmes.
  • Blodsukker og insulin: Kan forbedre blodsukkerkontrol hos nogle med type 2-diabetes, når det styres tæt og ofte sammen med læge.
  • Neurologiske sygdomme: Ketogen kost har længe været brugt som behandling til visse former for epilepsi, især hos børn.

Begrænsninger og usikkerheder

  • Langtidseffekt på vægt og helbred er ikke lige så godt dokumenteret som korttidseffekt.
  • Nogle kilder fremhæver mange fordele, mens mere konservative sundhedsorganisationer påpeger, at der stadig mangler langtidsstudier.

Ulemper, bivirkninger og risici

Særligt i starten kan mange opleve “keto flu” (keto-influenza) med træthed, hovedpine, irritabilitet og svimmelhed, mens kroppen omstiller sig.

Mulige udfordringer:

  • Forstoppelse pga. lavere fiberindtag, hvis man ikke planlægger grøntsager godt.
  • Dårlig ånde (keton-lugt), tør mund.
  • Svært at holde socialt og praktisk på længere sigt, fordi kosten er ret restriktiv.
  • Ikke egnet til alle: personer med visse stofskifte- og leversygdomme, gravide, samt personer med spiseforstyrrelser bør være ekstra forsigtige og tale med læge først.

Flere sundhedsorganisationer anbefaler, at man taler med læge/diætist før længerevarende keto, især hvis man har sygdomme eller tager medicin.

Mini-historie: En typisk “keto-rejse”

Forestil dig en person, der er vant til brød til morgenmad, sandwich til frokost og pasta til aftensmad.
Da personen begynder på keto, skifter morgenmaden til æg med avocado, frokosten til salat med laks og olivenolie, og aftensmaden til kød med smørstegte grøntsager. Den første uge er personen træt og har hovedpine, men efter et par uger fortæller vedkommende, at appetitten er mere stabil, og vægten er begyndt at falde – til gengæld kræver det planlægning og disciplin at holde kulhydraterne nede hver dag.

Kort TL;DR:
Keto er en meget kulhydratfattig, fedtrig kost, der sætter kroppen i ketose, så den brænder fedt og ketoner i stedet for primært sukker. Den kan give vægttab og visse helbredsfordele for nogle, men er restriktiv, kan give bivirkninger og bør især ved sygdom altid drøftes med sundhedsprofessionelle.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.