hvorfor får man migræne

Migræne skyldes en kombination af arvelig sårbarhed i hjernen og forskellige triggere i din hverdag, som kan “tænde” et anfald. Man ved ikke alt endnu, men forskere ser migræne som en neurologisk sygdom – ikke “bare” en slem hovedpine.

Hvad er migræne?

Migræne er en neurologisk sygdom, hvor hjernen er ekstra følsom over for påvirkninger som hormoner, sanseindtryk og stress. Den giver typisk pulserende smerter i den ene side af hovedet, ofte med kvalme, lys- og lydfølsomhed og evt. aura (synsforstyrrelser).

• Anfaldene kommer i “attacks”, som kan vare fra få timer til flere dage.

• Under et anfald ændres aktiviteten i hjernens nerveceller og blodkar, hvilket bidrager til smerterne.

Hvorfor får man migræne? (årsager)

Der er ikke én enkelt grund til, at man får migræne – det er et samspil mellem gener og miljø.

• Genetik: Migræne ses ofte i familier, og arveligheden er anslået til ca. 34–64%.

• Hjernen: Personer med migræne har en særlig følsomhed i hjernens neuronsystemer og blodkar, så de lettere “overreagerer” på stimuli.

• Samspil med andre tilstande: Migræne forekommer hyppigere sammen med fx angst og depression, hvor fælles biologiske mekanismer spiller ind.

Man kan derfor sige, at man “får” migræne, fordi man har en medfødt sårbarhed, som livsstil og omgivelser kan aktivere.

Typiske triggere (hvad udløser et anfald?)

Selve sygdommen er kronisk, men anfaldene bliver ofte udløst af bestemte ting – og de varierer meget fra person til person.

Almindelige triggere er:

• Stress og stærke følelsesmæssige belastninger.

• Søvnændringer (for lidt, for meget eller uregelmæssig søvn).

• Hormonelle svingninger, fx omkring menstruation.

• Skippede måltider eller lavt blodsukker.

• Alkohol og visse fødevarer hos nogle (fx rødvin, lagrede oste, nitrit-holdigt kød).

• Kraftigt lys, flimrende skærme, høje lyde eller stærke lugte.

• Vejr- og trykændringer, fx før torden eller ved hurtige temperatur- og lufttrykskift.

• Hovedtraumer eller andre former for fysisk belastning.

Det er sjældent kun én trigger; ofte er det en “cocktail” – lidt for lidt søvn, lidt stress, lidt dehydrering – der tipper hjernen over dens tærskel.

Hvorfor får nogle oftere migræne end andre?

Nogle mennesker har en lavere “tærskel” i hjernen, hvor små ændringer hurtigere fører til anfald. Andre kan tåle langt større udsving i søvn, kost og stress uden problemer.

Faktorer, der øger risikoen for hyppige migræner:

• Familiær disposition (nære slægtninge med migræne).

• Kvinde- og hormonstatus (flere kvinder end mænd har migræne).

• Overvægt og meget stillesiddende livsstil.

• Overforbrug af smertestillende medicin, som paradoksalt kan give flere anfald (medication overuse headache).

• Ubehandlet stress, angst eller depression.

Hvad kan man gøre selv?

Selv om årsagen i hjernen ikke kan “fjernes”, kan man ofte reducere antallet og styrken af anfald ved at arbejde med triggere.

• Før en hovedpinedagbog (hvad du spiser, søvn, stress, cyklus, vejr): hjælper med at afsløre netop dine triggere.

• Stabil livsstil: regelmæssig søvn, faste måltider, nok vand og moderat motion.

• Stresshåndtering: fx mindfulness, vejrtrækning, psykoterapi eller andre metoder, der sænker spændingsniveauet.

• Tal med læge/neurolog: Der findes både anfaldsmedicin og forebyggende behandling (tabletter, injektioner m.m.).

Hvis du pludselig får en helt ny type kraftig hovedpine, eller hvis hovedpinen ledsages af fx lammelser, talebesvær eller bevidsthedspåvirkning, skal du søge akut lægehjælp, da det kan være tegn på noget andet end migræne.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.