Fascisme er en autoritær, ultranationalistisk politisk ideologi, hvor staten og en stærk leder sættes over individet, og opposition bliver undertrykt med magt. Begrebet opstod i Europa i begyndelsen af det 20. århundrede, især i Italien under Mussolini og senere i Tyskland under nazismen.

Kort definition

  • Fascisme er en yderligtgående højreorienteret ideologi, der vægter nationen (eller “folket”/“racen”) over individets rettigheder.
  • Den forbindes med diktatorisk styre, centraliseret statsmagt, militarisme og viljen til at bruge vold for at nå politiske mål.

Centrale kendetegn

  • En stærk, ofte karismatisk leder, der hævdes at repræsentere nationens sande vilje.
  • Undertrykkelse af politisk opposition, ytringsfrihed og frie medier gennem censur, intimidering eller direkte vold.
  • Ultranationalisme: nationen fremstilles som overlegen, truet og i behov for “renselse” for indre og ydre fjender.
  • Ideal om en “organisk” national enhed, hvor klassekonflikter, feminisme og minoritetsrettigheder ses som splittende.
  • Tæt sammenknytning af stat, militær og ofte erhvervsliv, med stærk kontrol over økonomi og arbejdsliv uden reel demokratisk indflydelse.

Historisk baggrund

  • Fascismen opstod efter Første Verdenskrig i en tid præget af krise, massearbejdsløshed og frygt for revolution.
  • Den første fascistiske bevægelse var Mussolinis parti i Italien, og den mest brutale variant blev nazismen i Tyskland.

Hvordan bruges ordet i dag?

  • Ordet “fascist” bruges i dag ofte bredt som skældsord om meget autoritære eller intolerante holdninger, også når det ikke handler om egentlig historisk fascisme.
  • Forskere peger derfor på, at det er vigtigt at se efter konkrete træk – f.eks. dyrkelse af stærk leder, vold mod modstandere, ekstrem nationalisme – før man kalder noget fascistisk.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.