Hjerteflimmer (oftest atrieflimren) er en forstyrrelse i hjertets elektriske system, hvor hjertets forkamre slår hurtigt og uregelmæssigt i stedet for roligt og rytmisk. Det kan give uregelmæssig puls, hjertebanken, åndenød og på sigt øge risikoen for blandt andet blodprop i hjernen, hvis det ikke bliver behandlet.

Hvad er hjerteflimmer?

  • Hjerteflimmer er den dagligdags betegnelse for atrieflimren , en af de mest almindelige hjerterytmeforstyrrelser.
  • Ved atrieflimren opstår der kaotiske elektriske impulser i forkamrene, så de “flimrer” i stedet for at trække sig samlet sammen.
  • Resultatet er en uregelmæssig og ofte for hurtig puls, som kan føles som uro eller “flagrende” fornemmelse i brystet.

Typiske symptomer

Ikke alle mærker hjerteflimmer, men mange har tydelige symptomer.

  • Hjertebanken eller kraftig, uregelmæssig puls.
  • Åndenød, træthed eller nedsat kondition ved selv let anstrengelse.
  • Svimmelhed, ubehag i brystet eller en følelse af “uro” i kroppen.
  • Nogle har ingen symptomer og får først diagnosen ved et rutinetjek eller blodprop.

Hvis der pludselig opstår kraftig brystsmerte, udtalt åndenød, lammelser eller talebesvær, skal der ringes 112 med det samme, da det kan være tegn på blodprop.

Hvorfor er det alvorligt?

Selv om hjerteflimmer ikke altid føles dramatisk, er det vigtigt at tage det seriøst.

  • Når forkamrene flimrer, kan blodet stå mere stille og danne blodpropper, som kan føres til hjernen og give apopleksi (blodprop i hjernen).
  • Langvarigt ubehandlet hjerteflimmer kan belaste hjertet og øge risikoen for hjertesvigt.
  • Derfor får mange forebyggende blodfortyndende medicin og behandling, der enten dæmper pulsen eller forsøger at genskabe normal rytme.

Behandling i hovedpunkter

Behandling afhænger af alder, symptomer og andre sygdomme.

  • Medicin til at sænke pulsen og/eller stabilisere rytmen (fx betablokkere eller rytmeregulerende medicin).
  • Blodfortyndende medicin for at mindske risikoen for blodprop.
  • El-stød (DC-konvertering) for at nulstille rytmen i udvalgte tilfælde.
  • Kateterablation, hvor man via et tyndt kateter brænder eller fryser de områder, der laver de forstyrrede impulser.
  • Livsstilsændringer som vægttab, mindre alkohol, rygestop, behandling af forhøjet blodtryk og søvnapnø kan også forbedre tilstanden.

Hvornår bør man søge læge?

Man bør få lægen til at undersøge hjertet, hvis man oplever:

  • Nytilkommen eller tiltagende hjertebanken, der varer mere end få minutter eller kommer igen og igen.
  • Uforklaret åndenød, svimmelhed eller markant træthed.
  • Tidligere blodprop i hjernen, hjertesygdom eller forhøjet blodtryk og nu uro i hjertet.

Dette svar kan ikke erstatte en lægekonsultation, så ved mistanke om hjerteflimmer er det vigtigt at blive undersøgt med blandt andet EKG hos egen læge eller på skadestue.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.