Nakkeost er en hvidlig eller gullig, lidt ostet masse, der dannes i hudfolderne omkring kønsorganerne, og som primært består af døde hudceller, hudfedt (talg) og fugt. Det kaldes på fagsprog smegma og er i sig selv en naturlig og normalt ufarlig substans, som kroppen løbende danner.

Hvad er nakkeost helt præcist?

  • Nakkeost er en blanding af døde hudceller, talg, sved og fugt, som kan ophobe sig især under forhuden hos drenge/mænd og i folderne omkring klitoris og de indre kønslæber hos kvinder.
  • Den kan se hvidlig/gullig ud og være enten cremeagtig eller tør og fnulret.
  • I dansk dagligsprog bruges ordet “nakkeost” ofte som lidt slang/tabu-betegnelse for denne ophobning af smegma.

Er det farligt?

  • Nakkeost er normalt ikke farlig, men hvis den får lov at ophobe sig, kan den lugte ubehageligt og irritere huden.
  • Større mængder og manglende vask kan øge risikoen for irritation, rødme, kløe og i nogle tilfælde infektioner, som så kan kræve lægehjælp.

Hvorfor får man nakkeost?

  • Det er en naturlig del af kroppens “rengøringssystem”, hvor hudceller løbende udskiftes, og talgkirtler smører huden for at beskytte den.
  • Hormonelle ændringer (f.eks. i puberteten), sved, fugt og utilstrækkelig intimhygiejne kan få nakkeost til at ophobe sig mere end normalt.

Hvordan fjerner og forebygger man det?

  • I de fleste tilfælde er det nok med daglig, skånsom vask med lunkent vand og eventuelt mild, uparfumeret sæbe; hos drenge/mænd løftes/ trækkes forhuden forsigtigt tilbage, og hos kvinder vaskes forsigtigt mellem kønslæberne.
  • Det er vigtigt at tørre sig godt bagefter, undgå for kraftig skrubning og undgå stærkt parfumerede produkter, da de kan irritere den sarte hud.

Hvornår skal man søge læge?

  • Hvis der er smerter, svie ved vandladning, kraftig rødme, hævelse, meget stærk lugt eller mistanke om infektion, bør man kontakte læge eller klinik for en vurdering.
  • Hvis man er i tvivl om, hvorvidt det er “bare” nakkeost eller noget andet (f.eks. infektion eller hudlidelse), er det altid okay at få det tjekket professionelt.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.