I Iran er der i starten af januar 2026 en stor bølge af landsdækkende protester, der bliver mødt med en hård nedkæmpelse fra myndighederne og en stram internetnedlukning. Demonstrationerne handler både om priser, økonomisk krise og et voksende krav om politisk forandring og ophør af det nuværende styre.

Kort overblik

  • Siden sidst i december 2025 har der været protester i stort set hele landet, udløst af økonomisk kollaps og rasende utilfredshed med regimet.
  • Myndighederne svarer med massiv sikkerhedstilstedeværelse, anholdelser, brug af skarp ammunition nogle steder og en næsten total internet– og tele-nedlukning i perioder.
  • Uafhængige menneskerettighedsgrupper rapporterer om snesevis af dræbte demonstranter, herunder også mindreårige, samt hundredvis til tusindvis af anholdte.

Hvad udløste protesterne?

  • Den iranske valuta er styrtdykket, og inflation og arbejdsløshed presser almindelige familier hårdt, hvilket har gjort leveomkostninger til en central gnist.
  • Mange protester handler nu ikke kun om økonomi, men direkte om at afskaffe det religiøse styre, som har siddet ved magten siden 1979-revolutionen.
  • Oppositionelle figurer i eksil, bl.a. Reza Pahlavi (søn af den tidligere shah), opfordrer til mere organiserede protester og til at “holde” bycentre frem for kun kortvarige demonstrationer.

Hvordan reagerer regimet?

  • Sikkerhedsstyrker og Revolutionsgarden er massivt til stede i større byer som Teheran, Karaj, Shiraz, Mashhad og Tabriz, med rapporter om skud mod demonstranter visse steder.
  • Styret forsøger at begrænse koordinering og deling af videoer ved at lukke eller kraftigt filtrere internet og mobilnet, hvilket også gør det svært at få et præcist billede af dødstal og overgreb.
  • Statsmedier kalder mange demonstranter for “uromagere” eller “optøjsmagere” og viser især billeder af ødelæggelser og dræbte sikkerhedsfolk.

International reaktion

  • Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Iran Human Rights fordømmer internetnedlukningen og dokumenterer drab på demonstranter, herunder børn.
  • Flere vestlige lande og EU har udsendt fordømmelser og kræver, at Iran stopper brugen af dødelig magt og respekterer retten til fredelig protest.
  • USA’s præsident Donald Trump har udtalt, at Iran er “i store problemer” og advaret om, at USA vil “slå meget hårdt” økonomisk og politisk, hvis regimet går til massevold mod befolkningen.

Hvad betyder det fremadrettet?

  • Protesterne har nu varet tæt på to uger og har spredt sig til alle regioner, hvilket tyder på en dyb strukturel utilfredshed, ikke blot kortvarig uro.
  • Usikkerheden er høj: økonomien er presset, flyselskaber aflyser ruter til Iran, og investorer bliver mere tilbageholdende, hvilket kan forværre krisen yderligere.
  • Mange analytikere vurderer, at systemet er under et usædvanligt stort pres, men om det fører til reformer, mere repression eller egentlig regimeskifte, er stadig uklart.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.