Den ældste ministerpost i dansk politik er statsministeren (oprindeligt kaldt premierminister / konseilspræsident , siden 1920 officielt statsminister).

Kort forklaring

  • Ministerembedet som regeringschef opstod i 1848 i forbindelse med overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki, hvor Adam Wilhelm Moltke blev den første regeringsleder med titel premierminister.
  • Andre centrale ministerier – som f.eks. udenrigsminister, indenrigsminister og finansminister – kom til senere og har ikke en lige så lang ubrudt historik som regeringschefen.

Navneudvikling

  • 1848–1855: Titlen var premierminister (ministerpræsident).
  • 1855–1920: Titlen var konseilspræsident (rådspræsident).
  • Siden 1920: Den danske titel statsminister har været anvendt, men funktionen som regeringens øverste politiske leder er den samme kontinuerlige post.

Hvorfor netop statsministeren?

  • Embedet som regeringsleder er kernen i det danske parlamentariske system og blev etableret samtidigt med den moderne forfatning og regeringsform i 1848–49.
  • Mange andre ministerier er senere oprettet, nedlagt, slået sammen eller omdøbt (fx transport, miljø, klima, uddannelse), mens statsministerposten har været det stabile centrum i regeringen siden 1800-tallets midte.

Kort sagt: Spørger man “hvilken ministerpost i dansk politik er ældst?”, er det historisk korrekte svar statsministeren/regeringslederen.