Danmark “fik” ikke Grønland ved én enkelt begivenhed, men gennem en lang historisk proces fra middelalderlige nordbo-kolonier, over den dansk‑norske stat, til moderne rigsfællesskab med selvstyre. Det, mange i dag oplever som starten på kolonitiden, er missionæren Hans Egedes ankomst i 1721, mens den formelle integration i Danmark skete med grundloven i 1953.

Kort svar: Hvordan fik Danmark Grønland?

  • Middelalder: Nordboere (norrøne bosættere) slog sig ned i Grønland som en del af det norrøne verden, knyttet til den norsk‑danske kongemagt.
  • 1721 og frem: Den dansk‑norske præst Hans Egede indleder mission og handel, og Grønland bliver de facto dansk‑norsk koloni.
  • 1814: Ved opløsningen af Danmark‑Norge beholder Danmark Grønland, mens Norge går til Sverige.
  • 1916–1933: Internationalt bliver dansk suverænitet bekræftet, bl.a. i en aftale med USA og i en dom mod Norge i 1933.
  • 1953: Ny dansk grundlov gør Grønland til et amt i Danmark, og kolonistatus ophæves formelt.
  • 1979 og 2009: Grønland får hjemmestyre og senere selvstyre, men er stadig del af Kongeriget Danmark.

Fra nordboere til koloni

Allerede i vikingetiden var der norrøne bosættelser i Grønland, som var knyttet til den norsk‑danske konge og kirkestrukturerne i Norden. Da de nordbo‑samfund senere forsvandt, mistede Europa i praksis kontakten, men de juridiske krav på territoriet blev aldrig helt opgivet af kronen.

I 1600‑ og 1700‑tallet begyndte Danmark‑Norge igen at interessere sig for området, både af religiøse og økonomiske grunde. I 1721 sejlede Hans Egede til Grønland med en kongeligt sanktioneret ekspedition, og derfra udviklede mission, handel og administration sig til et samlet kolonistyre.

Danmark beholder Grønland i 1814

Da Danmark‑Norge tabte Napoleonskrigene, blev riget delt, og Norge kom i union med Sverige ved freden i Kiel (1814). Her blev Grønland, ligesom Island og Færøerne, knyttet til Danmark og ikke til det nye norsk‑svenske kongerige.

I 1800‑tallet og første halvdel af 1900‑tallet førte Danmark en paternalistisk kolonipolitik i Grønland, hvor man forsøgte at styre udviklingen langsomt og kontrolleret. Grønland var på papiret en koloni, men i dansk selvforståelse blev forholdet ofte omtalt som “særligt” og mindre udbyttende end andre koloniriger – noget, der i dag debatteres kraftigt.

International anerkendelse af dansk suverænitet

I 1916 indgik Danmark og USA en aftale, hvor USA købte de Dansk Vestindiske Øer (nu US Virgin Islands), og i den forbindelse anerkendte USA også, at Grønland hørte under Danmark. Det styrkede Danmarks internationale position som den legitime statsmagt i Grønland.

I 1933 blev en norsk besættelse af Østgrønland bragt for Den Faste Domstol for Mellemfolkelig Retspleje, der afgjorde sagen til fordel for Danmark og dermed slog fast, at Grønland som helhed tilhørte den danske krone. Dermed var de sidste større europæiske rivaler om territoriet juridisk afvist.

Fra koloni til amt (1953)

Efter 2. verdenskrig kom dekolonisering på dagsordenen i FN, og Grønland var Danmarks sidste egentlige koloni. Danmark ville gerne beholde Grønland, men uden at fremstå som kolonimagt i en tid, hvor imperier var under pres.

I forbindelse med den nye danske grundlov i 1953 blev Grønland gjort til et amt på linje med danske regioner, og grønlandske borgere fik dansk statsborgerskab. FN accepterede ændringen i 1954 og ophørte med at føre Grønland som koloni, hvilket de facto cementerede Grønland som en integreret del af Kongeriget Danmark på det tidspunkt.

Hjemmestyre, selvstyre og nutidig debat

  • 1979: Grønland får hjemmestyre og overtager en række indre anliggender, mens udenrigs‑ og sikkerhedspolitik forbliver i København.
  • 2009: Selvstyreloven udvider grønlandske beføjelser, og grønlænderne anerkendes som et eget folk i folkeretlig forstand, med ret til selvbestemmelse.

I dag er Grønland et selvstyrende område i rigsfællesskabet med Danmark, hvor der løbende diskuteres forholdet til Danmark, historiske uretfærdigheder og muligheden for fuld uafhængighed. Internationale sager – fra USA’s interesse i at købe Grønland til debatter på sociale medier og i dansk politik – har gjort spørgsmålet “hvorfor/hvordan fik Danmark Grønland?” særligt aktuelt de seneste år.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.