Danmark “ejer” Grønland, fordi øen historisk fulgte med Norge ind i den dansk- norske helstat – og da riget blev opløst i 1814, beholdt Danmark kolonierne som bl.a. Grønland, selv om Norge røg til Sverige. Senere blev status gradvist ændret, så Grønland ikke længere er koloni, men en selvstyrende del af Kongeriget Danmark med ret til fuld uafhængighed, hvis grønlænderne selv beslutter det.

Kort historisk forklaring

  • I middelalderen var Grønland knyttet til Norge, som igen blev forenet med Danmark i unionen Danmark‑Norge, så den danske krone fik kontrollen over Norges oversøiske områder, inkl. Grønland.
  • Da Danmark‑Norge brød sammen efter Napoleonskrigene, mistede Danmark Norge til Sverige, men beholdt Grønland, Færøerne og Island ifølge Kielerfreden i 1814.

Fra koloni til del af rigsfællesskabet

  • I 1900‑tallet blev Danmarks krav på Grønland folkeretligt bekræftet, bl.a. da en tvist med Norge om Østgrønland endte med en dom til Danmarks fordel i Folkeforbundets domstol i 1933.
  • I 1953 blev Grønland formelt gjort til et amt i Kongeriget Danmark i stedet for en koloni, og siden har der været en løbende udvikling mod mere selvstyre.

Hjemmestyre og selvstyre

  • I 1979 fik Grønland hjemmestyre, hvor lokale myndigheder overtog en række indre anliggender som skole, sundhed og fiskeri.
  • I 2009 trådte Selvstyreloven i kraft, som slår fast, at Grønland har ret til selvbestemmelse, og at grønlænderne er et folk i folkeretlig forstand; Danmark beholder især udenrigs‑ og sikkerhedspolitik indtil en evt. fuld løsrivelse.

Hvorfor ikke USA eller andre?

  • USA forsøgte både i 1800‑tallet og igen indirekte i nyere tid at købe Grønland, fordi øens placering i Arktis er vigtig for militærstrategi og råstoffer, men Danmark sagde nej, og ingen andre stater har fået international anerkendelse for krav på Grønland.
  • I dag er Grønland internationalt anerkendt som et selvstyrende territorium inden for Kongeriget Danmark, og et skifte af suverænitet kræver i praksis både grønlændernes ja og en politisk aftale, ikke geografisk nærhed til f.eks. USA eller Canada.

Nutidig debat og fremtid

  • Mange grønlændere diskuterer i dag vejen mod fuld uafhængighed, bl.a. pga. ønsket om politisk selvbestemmelse og et opgør med den koloniale arv, mens andre peger på økonomisk afhængighed af danske bloktilskud som en udfordring ved et hurtigt brud.
  • I dansk og grønlandsk politik tales der derfor mere om et rigsfællesskab, hvor Grønland allerede har vidtgående selvstyre, end om “ejerskab” i klassisk koloniforstand, og den langsigtede mulighed er, at Grønland selv vælger fuld statsdannelse, når flertal og økonomi er til det.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.