Australien er med i Eurovision, selv om landet ikke ligger i Europa, fordi deres tv-station SBS er medlem af European Broadcasting Union (EBU), som er dem, der organiserer konkurrencen. Samtidig har Eurovision vĂŠret ekstremt populĂŠrt i Australien i Ă„rtier, hvilket gjorde det oplagt at invitere dem som gĂŠst og siden lade dem fortsĂŠtte som fast deltager.

Hvordan det startede

  • Australien har sendt Eurovision pĂ„ tv siden begyndelsen af 1980’erne og bygget en stor, trofast fanbase.
  • I 2014 fik de fĂžrst lov at optrĂŠde som et ikke-konkurrerende “interval act” under showet.
  • I 2015, til 60-Ă„rsjubilĂŠet for Eurovision, gav EBU Australien en Ă©n-gangs invitation til at deltage som rigtig deltager – med Guy Sebastian, der endte pĂ„ en femteplads.

Denne “engangsinvitation” blev sĂ„ godt modtaget, at den i praksis Ă„bnede dĂžren for, at Australien kunne blive ved med at vĂŠre med.

Den formelle grund: EBU-medlemskab

  • For at vĂŠre med i Eurovision skal et land ikke vĂŠre europĂŠisk som sĂ„dan, men have en broadcaster, der er aktivt medlem af EBU.
  • Den australske kanal SBS har lĂŠnge vĂŠret aktivt medlem af EBU, og derfor opfylder Australien de tekniske krav til at deltage.
  • Det er samme princip, der gĂžr, at lande som Israel og Aserbajdsjan ogsĂ„ kan vĂŠre med, selv om de ikke er EU-lande eller ligger klart inden for “klassisk” Europa.

Kort sagt: Det handler mere om tv-samarbejde end om geografi.

Popularitet, diaspora og kulturforbindelser

  • Eurovision har en stor europĂŠisk diaspora i Australien, og konkurrencen har lĂŠnge fungeret som et fĂŠlles kulturelt samlingspunkt for disse miljĂžer.
  • Kombinationen af mange seere, stĂŠrke kulturelle bĂ„nd til Europa og villigheden til at betale deltagelsesgebyr har gjort Australien til en attraktiv partner for EBU.
  • Kommentatorer peger pĂ„, at Australien bidrager med bĂ„de musikalsk kvalitet og en slags “globalt” perspektiv, som understreger Eurovision som et internationalt medieevent snarere end et snĂŠvert europĂŠisk.

Et eksempel er Dami Im, der i 2016 nĂŠsten vandt med “Sound of Silence” og satte fokus pĂ„, hvor seriĂžst Australien tager konkurrencen.

Aftaler og tidslinje

  • I 2015 fik Australien fĂžrst en specialinvitation til jubilĂŠumskonkurrencen.
  • Succesen fĂžrte til, at EBU efterfĂžlgende inviterede Australien tilbage som “fast” deltager Ă„r efter Ă„r, dog stadig pĂ„ basis af aftaler og kontrakter.
  • I 2018 blev der indgĂ„et en flerĂ„rig aftale, der garanterede Australien deltagelse frem til 2023, og denne ordning er efterfĂžlgende blevet forlĂŠnget, sĂ„ de stadig er med i midten af 2020’erne.

Australien skal nu – ligesom andre lande – kvalificere sig gennem semifinaler, de er ikke léngere automatisk i finalen, som de var i 2015.

Hvad hvis Australien vinder?

  • Reglerne siger ikke, at vinderen absolut skal vĂŠre vĂŠrt; det er mere en tradition. Hvis Australien vandt, har scenarier ofte vĂŠret, at showet af praktiske grunde ville blive afholdt i et europĂŠisk land i samarbejde med Australien.
  • Man var tĂŠt pĂ„ at skulle afprĂžve dette i 2016, hvor Dami Im blev nummer to og kortvarigt skabte massiv debat om, hvordan et australsk vĂŠrtskab i praksis skulle se ud.

Pointen er, at Eurovision i dag er et tv-samarbejde mere end en geografisk konkurrence, og Australien er med, fordi de har et EBU-medlem, elsker showet og har bevist, at de kan bidrage bÄde musikalsk og kommercielt.

TL;DR: Australien er med i Eurovision, fordi deres tv-station SBS er aktivt medlem af EBU, landet har sendt showet i Ă„rtier, og en populĂŠr engangsinvitation i 2015 blev forlĂŠnget til lĂžbende deltagelse.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.