Det her spørgsmål berører et meget følsomt og komplekst emne — forholdet mellem muslimer og jøder og hvordan fordomme, historiske konflikter, og misforståelser kan føre til fjendtlighed. Det er vigtigt at præcisere: Islam som religion hader ikke jøder , og langt de fleste muslimer hader ikke jøder. Følelsen af had, når den findes, opstår som regel af politiske, historiske og sociale årsager , ikke religiøse. Nedenfor får du et sagligt og nuanceret overblik over, hvorfor nogle tror der er had mellem muslimer og jøder , og hvorfor det billede ikke fortæller hele sandheden.

Hvor stammer misforståelsen fra?

1. Historisk kontekst

  • I de tidlige islamske samfund levede jøder, kristne og muslimer ofte fredeligt side om side. For eksempel i Andalusien (Spanien) under middelalderen blomstrede et kulturelt samarbejde mellem de tre trosretninger.
  • Stridigheder opstod oftest af politiske årsager — som hvem der skulle have magten — ikke fordi religionerne i sig selv befalede had.

2. Politiske konflikter i moderne tid

  • Konflikten mellem Israeler og palæstinensere har i nyere tid været en primær årsag til spændinger.
  • Mange muslimer identificerer sig med palæstinensernes kamp, og nogle fejlagtigt retter vrede mod “jøder” generelt, i stedet for at skelne mellem politiske beslutninger og religiøse grupper.
  • På samme måde eksisterer der også fjendtlige stereotyper om muslimer blandt visse zionistiske eller nationalistiske kredse.

3. Religiøse tekster – ofte misfortolket

  • Visse hadiths (beretninger om profeten Muhammed) og Koranvers bruges ude af kontekst til at påstå, at islam hader jøder.
  • De fleste islamiske lærde understreger, at Koranen taler imod uretfærdighed og forræderi som handlinger , ikke mod jøder som folk.
  • Koranen beskriver jøder som “bogens folk”, hvilket i islam indebærer respekt for en fælles åbenbaring.

Hvad siger religionerne selv?

Religion| Holdning til “den anden” religion| Centrale kilder
---|---|---
Islam| Respekt for jøder som “bogens folk”. Forbud mod kollektiv had.| Koranen, Surah Al-Baqarah 2:62
Jødedom| Islam ses som en monoteistisk religion med fælles patriarker (Abraham, Ismael).| Talmud, Midrash, senere rabbinske tekster
Kristendom| Anerkender både jødedommen og islam som monoteistiske “søstre”.| Det Nye Testamente

Sociale og kulturelle faktorer

  • I visse regioner, især hvor konflikter har domineret i årtier (f.eks. Mellemøsten), bliver børn opvokset med fjendebilleder.
  • I andre områder, især i Vesten , samarbejder jødiske og muslimske grupper aktivt for at bekæmpe racisme, antisemitisme og islamofobi.
  • Sociale medier har desværre bidraget til at sprede forsimplede narrativer , hvor få ekstreme meninger bliver forstørret.

Flere perspektiver

“Jeg voksede op i Jerusalem og havde både muslimske og jødiske venner. For os handlede det om mennesker, ikke religion.”
— Udtalelse fra en 28-årig palæstinensisk aktivist på et dansk debatforum

“Som jøde i Danmark har jeg oplevet både muslimsk støtte og diskrimination. Det afhænger mere af individet end religionen.”
— Kommentar fra en debat på Reddit, 2025

Sådanne fortællinger viser, at personlige relationer nedbryder stereotype forestillinger.

Samarbejde og håb fremadrettet

Der findes mange fælles initiativer:

  • Muslim-Jewish Conference (MJC) – et internationalt forum for dialog.
  • Abraham Accords-inspirerede projekter mellem unge fra Israel og arabiske lande.
  • Danske foreninger som arbejder for religiøs sameksistens.

De fleste muslimer og jøder ønsker fred, værdighed og gensidig respekt — ikke konflikt.

TL;DR

  • Islam lærer ikke had mod jøder; misforståelsen stammer fra politiske konflikter og historiske spændinger.
  • Religiøse tekster taler om retfærdighed og fred , ikke racisme.
  • Fjendebilleder overlever gennem politik, ikke tro.
  • Mange jøder og muslimer samarbejder i dag for tolerance og sameksistens.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.