Vi holder jul den 24. december i Danmark (og andre nordiske lande), fordi kirkens og hverdagens døgn i århundreder har været regnet fra solnedgang til solnedgang – ikke fra midnat til midnat.

Middelalderens “aftendøgn”

I middelalderen begyndte en ny dag ved solnedgang, inspireret af jødisk og tidlig kristen tradition.

Det betød, at “juledag” i praksis startede om aftenen den 24. december, så julegudstjeneste og fejring lå om aftenen før selve kalenderdatoen 25.

Kirkelig tradition og juleaften

Kirkeligt er den egentlige juledag den 25. december, hvor Jesu fødsel fejres, men man begyndte altså liturgisk fejringen allerede aftenen før.

Denne “vågenat” eller vigilie blev til det, vi i dag kalder juleaften , hvor familie, mad og gaver samles om aftenen den 24.

Hvorfor har vi så beholdt den 24.?

Da man senere gik over til at regne døgnet fra midnat, havde folk for længst vænnet sig til at samles og fejre jul om aftenen den 24.

Traditionen med julemiddag, dans om træet og gaver den 24. blev en stærk del af nordisk kultur, så man ændrede ikke tidspunktet, selv om den officielle juledag stadig er 25. december.

Andre lande gør det anderledes

I mange engelsktalende lande ligger den store familiefejring og gaver om morgenen den 25. december, fordi man dér knytter festen mere direkte til selve “Christmas Day”.

I store dele af Europa (fx Skandinavien, Tyskland, Østrig) er det derimod aftenen den 24., der er hovedfesten – et spor af den gamle måde at tælle døgnet på.

Kort sagt

  • Historisk startede dagen ved solnedgang, så juledag begyndte aftenen den 24.
  • Kirken indledte højtiden med aftengudstjeneste – vigilien – den 24.
  • Nordisk kultur holdt fast i juleaften som hovedfesten, selv om kalenderen senere skiftede til midnatssystemet.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.