Man klæder sig ud til fastelavn, fordi fastelavn historisk er en nordisk karnevalstradition før fastetiden, hvor det var meningen, at man skulle feste, lave løjer og vende hverdagen lidt på hovedet – og det lever videre i dag som børnenes fest med kostumer, tøndeslagning og slik.

Kort svar: Hvorfor udklædning til fastelavn?

  • Fastelavn er den nordiske “karneval før fasten”, hvor man traditionelt måtte give slip, spise godt og lave sjov, før en mere alvorlig fastetid.
  • Udklædning er en naturlig del af karneval: man skjuler sin identitet, spiller roller og vender normerne på hovedet for en dag.
  • I dag handler det især om, at børn får lov til at bruge fantasi, lege roller (superhelt, prinsesse, dyr osv.) og gå rundt efter slik og fastelavnsboller – lidt ligesom Halloween i en dansk/nordisk version.

Lidt historisk baggrund

Fastelavn stammer fra en gammel kristen skik som “aftenen før fasten” (lidt som Mardi Gras/karneval i katolske lande), hvor man spiste godt og morede sig, før man skulle holde igen i 40 dage.

Med tiden voksede der folkelige traditioner frem med masker, løjer og optog, hvor folk – især almindelige mennesker – klædte sig ud og legede, også selv om de mere alvorlige, kirkelige elementer fyldte mindre.

I Danmark og de øvrige nordiske lande er det i dag mest en børnefest, men rødderne er stadig tydelige: kostumer, søde sager, optog og leg.

Hvorfor lige kostumer? (De vigtigste grunde)

Du kan tænke på udklædning til fastelavn som en blanding af tradition, leg og social kultur:

  • Karnevalstradition
    Udklædning er en klassisk del af karneval: man bliver “en anden” for en dag, slipper tøjlerne og laver sjov, inden hverdagens regler vender tilbage.
  • Børnenes leg og fantasi
    I dag er fokus flyttet til børn, der klæder sig ud i alt fra superhelte og prinsesser til hjemmelavede pap-kostumer og kreative figurer.

Det giver børn mulighed for at udtrykke fantasi og identitet og lege rollelege sammen.

  • “Nordisk Halloween”-effekt
    Børn går udklædt fra dør til dør, synger sange som “Fastelavn er mit navn” og beder om boller, slik eller penge – en slags dansk pendant til trick-or-treat.
  • Fællesskab og begivenhed
    Skoler, børnehaver, kirker og indkøbscentre holder fastelavnsfester, hvor kostumer er midtpunktet, når man slår katten af tønden, kårer kattekonge/-dronning og deler fastelavnsboller ud.

Mørkere rødder: katten af tønden

Traditionen med at slå “katten af tønden” var oprindeligt knyttet til en meget mere brutal skik, hvor man i nogle beretninger satte en kat i tønden som symbol på det onde og slog tønden i stykker, så “det onde” forsvandt fra byen.

I dag er det heldigvis kun slik, små legeting eller konfetti i tønden, og det hele er en børneleg, hvor man slår tønden ned, bliver kattekonge/-dronning og viser sit kostume frem.

Fastelavn vs. Halloween

Selv om fastelavn er ældre, oplever mange i dag fastelavn som “forårets Halloween”: børn klæder sig ud, går rundt, synger og får slik eller boller.

Forskellen er, at fastelavn har tydeligere rødder i kristen fastetid og nordisk folketro, mens Halloween trækker på amerikanske/keltske traditioner – men for børnene føles begge dele mest som én stor kostumefest.

Meta description (SEO):
Hvorfor klæder man sig ud til fastelavn? Læs om historien bag udklædning, karnevalstraditionen, børnenes kostumer og hvordan fastelavn i dag minder om en nordisk Halloween.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.