Norge regnes normalt for at være blevet selvstændigt i 1905, da unionen med Sverige blev opløst, og landet blev en uafhængig stat med egen konge og fuld kontrol over udenrigspolitikken.

Kort svar og nøgleår

  • 1814: Norge får sin egen grundlov på Eidsvoll og udråbes som et selvstændigt kongerige, men tvinges kort efter ind i en personalunion med Sverige.
  • 1905: Stortinget erklærer unionen med Sverige opløst, folkeafstemning bekræfter bruddet, og Norge bliver reelt og internationalt anerkendt som selvstændigt land.

Hvorfor nævnes både 1814 og 1905?

  • 17. maj 1814 er vigtig, fordi Norge fik sin egen demokratiske grundlov og formelt udnævnte sin egen konge; dagen fejres stadig som nationaldag.
  • Alligevel havde Sverige stadig kongemagt og kontrol over udenrigspolitikken, så først efter unionsopløsningen i 1905 havde Norge fuld suverænitet som moderne nationalstat.

Hvad skete der i 1905?

  • I juni 1905 vedtog Stortinget, at den svensk-norske union var opløst, fordi kongen ikke længere kunne fungere som Norges konge.
  • En folkeafstemning gav massivt flertal for selvstændighed, og efter forhandlinger i Karlstad samt svensk konges abdikation blev Norge internationalt anerkendt og fik Haakon VII som konge i oktober 1905.

Tidslinje i punktform

  1. Før 1814: Norge i langvarig union med Danmark (Danmark-Norge).
  1. 1814: Egen grundlov og kortvarigt selvstændigt kongerige, derefter tvunget union med Sverige.
  1. 1814–1905: Norge har stort selvstyre og egen forfatning, men fælles konge og udenrigspolitik med Sverige.
  1. 1905: Unionen opløses fredeligt; Norge bliver fuldt selvstændigt.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.