Vi har skudår, fordi et år i naturen ikke varer præcis 365 dage, men lidt længere, og den ekstra tid skal “rettes af” med en ekstra dag indimellem, så kalenderen ikke glider ud af takt med årstiderne.

Hvad er et skudår?

  • Et skudår er et år med 366 dage i stedet for 365.
  • I vores kalender (den gregorianske) kommer den ekstra dag i februar, så februar får 29 dage.

Den egentlige årsag: Jordens bane

  • Jorden skal cirka 365,24 dage om at bevæge sig én gang rundt om Solen, ikke præcis 365.
  • Hvert år “samler” vi derfor cirka en kvart ekstra dag, og på omkring fire år bliver det til cirka én hel dag, som vi lægger ind som skuddag.

Hvad hvis vi ikke havde skudår?

  • Uden skudår ville kalenderen efter nogle hundrede år være rykket så meget, at vinter, forår, sommer og efterår ikke længere passede til månederne, vi forbinder dem med.
  • På meget lang sigt kunne man fx ende med vinter i juli og sommer i december på den nordlige halvkugle.

Lidt historisk baggrund

  • Allerede romerne opdagede problemet og indførte en ekstra dag (skuddag) for at få kalender og årstider til at passe bedre sammen.
  • Julius Cæsar indførte en ordning med faste skudår i den julianske kalender, som senere blev finjusteret til den gregorianske kalender, vi bruger i dag.

Hvorfor lige februar?

  • Traditionen med at lægge den ekstra dag i februar stammer fra de romerske kalendere, hvor februar var årets sidste måned og derfor et praktisk sted at “putte” en ekstra dag ind.
  • I dag opfatter vi ofte den 29. februar som skuddagen, men historisk blev selve forskydningen knyttet til datoen omkring den 24. februar i den romerske måde at tælle dage på.

Kort sagt : Vi har skudår, så vores kalender bliver ved med at følge Solen og årstiderne nogenlunde præcist, i stedet for langsomt at skride ud af rytme år efter år.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.