Man spiser kransekage til nytår, fordi den er blevet et symbol på held, velstand og festlig fejring, som markerer overgangen til et nyt år i Danmark og resten af Skandinavien. Traditionen går flere hundrede år tilbage og forbindes i dag tæt med champagneklokken kl. 24.

Historisk baggrund

Kransekage stammer fra 1700-tallets Danmark-Norge og blev oprindeligt serveret ved fornemme selskaber og hos overklassen. Med tiden bredte den sig og blev almindelig ved store højtider som nytår, bryllupper og andre livsbegivenheder.

Symbolikken i kransekagen

Kagen består af ringe stablet i et tårn, og de runde former forbindes med overflod og rigdom. Tårnformen ses også som et billede på, at man “bygger op” mod noget bedre i det kommende år.

Nytårstradition i Danmark

I mange danske hjem hører tre ting til nytårsaften: Dronningens nytårstale, bordet/stolen til at “hoppe ind i det nye år” fra, og kransekage ved midnat. Kransekagen spises typisk sammen med champagne lige efter rådhusklokkerne og raketterne, som en fælles skål for det nye år.

Sociale og familiære grunde

Kransekage er nem at dele, fordi man bare knækker ringene i stykker, så alle kan få et lille stykke. Mange familier har deres egne opskrifter eller ritualer omkring bagning og pynt, hvilket gør kagen til en hyggelig og samle -tradition år efter år.

Kransekage ved andre lejligheder

Selv om spørgsmålet handler om “hvorfor spiser man kransekage til nytår”, er det også værd at nævne, at den bruges ved andre festlige begivenheder. Man møder ofte kransekage til bryllupper, konfirmationer og jubilæer, netop fordi den signalerer fest, lykke og noget særligt.

TL;DR: Man spiser kransekage til nytår, fordi den historisk er blevet en fin festkage, og fordi dens tårn af runde ringe symboliserer held, rigdom og nye begyndelser – perfekt til at skåle det nye år ind med.

Information gathered from public forums or data available on the internet and portrayed here.